Kender du det, når man køber en mysli med nødder og kerner, og så ER der næsten igen nødder eller kerner! Mange gange har jeg følt mig rigtig snydt, når jeg har åbnet sådan en pose! Nogle gange kommer det helt bag på mig, at man overhoved må kalde det for en mysli MED nødder og kerner. Det bliver i hvert fald sparet på lækkerierne.
Derfor laver jeg rigtig gerne min egen hjemmelavede mysli, en rigtig mysli ‘de lux’. Og jeg sparer bestemt ikke på hverken nødder eller kerner!
Sådan cirka en gang om ugen blander jeg en ny omgang mysli – det tager ikke mere end maks. 10 minutter. Og så har vi den lækreste mysli til hele ugen som vi spiser fremfor alt til A38. Der er lidt forskel hvad jeg bruger fra gang til gang, som regel tager jeg hvad jeg har. Og oftest har jeg godt om forskellige slags nødder og frø at vælge blandt.
Hjemmelavet mysli
10
minutter10
minutterIngredienser
2-3 dl grovvalsede havregryn
½ dl solsikkekerner
½ dl græskarkerner
½ dl sesamfrø
½ dl hakkede hasselnødder
½ dl hakkede valnødder
½ dl hakkede mandler
½ dl tørrede, hakkede abrikoser
evt. lidt kokos
Sådan gør du
- Bland ingredienserne til myslien sammen og opbevar den i et glas med låg.