Vegetarisk Shakshuka

Shakshuka er en vegetarisk ret som stammer fra det nordafrikanske køkken. Den traditionelle opskrift indeholder en sauce af tomater, løg og chili og et par spejlæg på toppen. I denne version har jeg også tilføjet sorte bønner, for at få lidt mere mættende proteiner.

Efter sigende spises retten til morgenmad i Israel – personligt synes jeg den egner sig bedre til aftensmad.

Vegetarisk Shakshuka

Portioner

4

portioner
Forberedelse

20

Færdig på

40

Ingredienser

  • 2 spsk. olivenolie

  • 1 gul løg

  • 2 fed hvidløg

  • ½ tsk fennikel

  • 1 tsk spidskommen

  • 1 tsk. smoked paprika

  • 1 tsk sambal oelek

  • 1 rød peberfrugt

  • 1 gul peberfrugt

  • skal 1 øko citron

  • 2 dåser tomater

  • 3 dl sorte, kogte bønner

  • 100 g frisk spinat

  • 4 æg

  • 50 g feta

  • bredbladet persille

  • salt og peber

Sådan gør du

  • Hak løget fint og steg den sammen med presset hvidløg og alle krydderier et par minutter.
  • Tilsæt strimlet peberfrugt og sambal oelek og svits yderligere et par minutter
  • Tilsæt derefter revet citronskal, hakkedetomater, sorte bønner og spinat – lad retten koge i ca. 5 min.
  • Tilsæt forsigtig de 4 æg og lad rette simre videre under låg indtil æggehviderne stivner.
  • Smag af med salt og peber og drys fetaost og hakket persille over retten. Servere med ristet tortillabrød og evt. kogte majskolber eller en blandet salat.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*