Tabouleh med quinoa og hynder til terrassen

Jeg må ærlig indrømme at det driller lidt at komme i mål med mine hynder til terrassen. Den første blev ikke helt som jeg havde tænkt mig, der hvor jeg havde forestillet mig, at de skulle ligge. Derfor fik jeg ikke syet resten. Men den blev noget andet og jeg tror alligevel at jeg bliver glad for den ene der blev færdig.

Vi har en stor træ-terrasse hvor vi tit sidder på ‘trappetrinet’ og får en kop kaffe. Her tænker jeg at hynderne får sin plads. Så jeg er nu ejer af en enkelt hynde, men jeg burde måske også sy en til Henrik så at vi kan få kaffe på trinet sammen 🙂 Luften gik dog lidt ud af mig, når jeg opdagede at min plan ikke duede.

Jeg mangler så stadig at sy hynder til mine to bænke og mange stole. Status af mit terrasse-hynde-projekt er derfor at jeg nu mangler mere at lave, end når jeg startede. Jeg vil så komme til at sy en hulens masse hynder, så jeg skal nok lære sy, som jeg gerne vil.

Tabouleh med quinoa

De fleste madbloggere deler opskrifter på varme hveder i disse dag. Det ‘burde’ jeg måske også, men jeg spiser ikke hveder. Ikke fordi jeg er hellig og ikke vil spise hvidt brød den ene dag, men nok mere fordi jeg er opvokset i Sverige, hvor vi ikke har den tradition. Derfor byder jeg i dag i stedet på tabouleh – en libanesisk salat. Og det er ikke fordi at det er en svensk tradition at spise libanesisk store bededag, det var bare noget jeg fik lyst til 🙂

I den originale opskrift på tabouleh bruger man som regel bulgur. I denne variant har jeg prøvet mig lidt frem og skiftet bulgur ud mod quinoa. Quinoa er rig på både proteiner, fibre, Omega-3, magnesium og jern. Desuden er den glutenfri, så hvis ikke du tåler gluten så godt, er quinoa et godt alternativ til f.eks. bulgur.

Udover at skifte bulgur ud mod quinoa, har jeg presset lidt flere grøntsager ind i salaten; spinat, gulerødder og søde kartofler får lov at give den bredbladede persille selskab. Og umiddelbart vil jeg sige, at de virker til at trives rigtig godt sammen 🙂

Tabouleh med quinoa passer godt som eneste tilbehør til fisk eller kylling og erstatter fint pasta eller ris!

Tabouleh med quinoa

Portioner

4

portioner
Forberedelse

20

minutes
Færdig på

40

minutes

Ingredienser

  • 1 dl quinoa

  • 300 g søde kartofler

  • 300 g gulerødder

  • 50 g bredbladet persille

  • 100 g frisk spinat

  • Revet skal fra en økologisk citron

  • 3 spsk. presset citronsaft

  • 2 spsk. olivenolie

  • salt

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Start med at koge quinoan ifølge instruktionerne på emballagen. Hæld vandet fra når den har kogt færdigt, og lad den køle af.
  • Skær gulerødder og søde kartofler i små tern og læg dem på bagepapir på en bradepande sammen med lidt olivenolie og salt. Grill dem i ovnen i ca. 20 minutter, eller indtil de er møre.
  • Hak spinat og persille fint sammen og læg det i en skål.
  • Bland olivenolie, citronsaft og citronskal sammen til en dressing. Hæld dressingen sammen med det hakkede spinat og tilsæt resten af ingredienserne. Smag af med salt.

En kommentar

  1. Pingback: Orientalsk kylling - Malins Mad

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*