Karrysuppe med kylling og grønne druer

Det kan måske lyde lidt underligt med druer i suppen, men de fungerer virkelig fint i kombination med kylling og karry. Suppen indeholder en hel del grøntsager og en lille portion brune ris og suppen virker både mættende og lunende i disse lidt kolde dage…

Måske kan du også lide denne Karrysuppe med kylling og tomat?

Karrysuppe med kylling og grønne druer

Portioner

5

portioner
Forberedelse

30

minutter
Færdig på

1

time 

Ingredienser

  • 150 gul løg

  • 250 gulerødder

  • 250 g knoldselleri

  • 2 spsk. olivenolie

  • 2 spsk. boghvedemel

  • 1 spsk. karry

  • 1 liter hønsebouillon

  • 1 dl brune ris

  • 1 æble

  • 500 g kyllingebryst

  • 1 tsk. timian

  • 1 dåse kokosmælk

  • salt & peber

  • 2 dl grønne druer

Sådan gør du

  • Skær gulerødder, løg og selleri i små tern. Svits dem i en gryde i olivenolien (uden at de tager farve).
  • Tilsæt boghvedemel og karry og lad det svitse med 1 minut. Hæld derefter hønsebouillonen i gryden og lad suppen simre på svag varme i ca. 30 minutter.
  • Tilsæt derefter ris og timian samt kylling og æble skåret i små tern. Lad suppen koge op og lad den koge i yderligere ca. 20 minutter.
  • Tilsæt kokosmælken og lad suppen blive varm. Smag af med salt og peber.
  • Skær druerne i halve og tilsæt dem lige før servering.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*