Hovedmåltider Arkiv - Malins Mad https://malinsmad.dk/category/hovedmaaltider/ En antiinflammatorisk madblog Thu, 16 Apr 2026 19:01:42 +0000 da-DK hourly 1 https://malinsmad.dk/wp-content/uploads/2019/09/cropped-logo_hjerte-32x32.png Hovedmåltider Arkiv - Malins Mad https://malinsmad.dk/category/hovedmaaltider/ 32 32 166575185 Medelhavsinspirerede madmuffins med spinat og feta https://malinsmad.dk/medelhavsinspirerede-madmuffins-med-spinat-og-feta/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=medelhavsinspirerede-madmuffins-med-spinat-og-feta https://malinsmad.dk/medelhavsinspirerede-madmuffins-med-spinat-og-feta/#respond Wed, 01 Apr 2026 15:35:19 +0000 https://malinsmad.dk/?p=19760 Disse madmuffins er en nem og mættende idé til madpakken, især hvis du ikke er så meget til brød. De kan spises både lune og kolde og er perfekte at tage med på tur eller i skole. Fyldet kan varieres med de grøntsager, du har, og giver masser af smag og fleksibilitet.

Indlægget Medelhavsinspirerede madmuffins med spinat og feta blev først udgivet på Malins Mad.

]]>
Denne opskrift opstod, fordi jeg manglede en ny idé til madpakken. Vi går mod foråret, og snart byder weekenderne på lange gå- og cykelture med madpakke. Og hvis der er noget, jeg kan glæde mig til på sådan en tur, så er det en lækker madpakke.

Jeg er ikke den store brødspiser, og derfor kan det nogle gange være lidt svært at finde på, hvad jeg skal tage med.

Disse madmuffins kan spises både lune og kolde og er derfor perfekte at tage med på tur – eller i skole, for den sags skyld. Fyldet kan du nemt variere efter smag og humør. Andre grøntsager som peberfrugt, revne gulerødder eller broccoli passer også fint. De skal blot steges eller koges let, før de blandes i æggemassen.

Læg den lufttørrede skinke lidt ‘luftigt’ på toppen af din madmuffin, så bliver den sprød og lækker, når den kommer ind i ovnen.

En anden madpakke favorit her hjemme, er denne Hytteostwrap med laks og avocado 😋

Medelhavsinspirerede madmuffins med spinat og feta

Antal

9

Styk
Forberedelse

20

minutter
Færdige på

45

minutter

Ingredienser

  • 6 æg

  • 3/4 dl kefir

  • 1 tsk. tørret oregano

  • 1/4 tsk. salt

  • sort peber

  • Lidt olivenolie til stegning

  • 1 lille rødløg

  • 75 g spinat

  • 50 g soltørrede tomater

  • 50 g fetaost

  • 50 g lufttørret skinke

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 225 grader.
  • Pisk æggene let og tilsæt kefir, salt, peber og oregano.
  • Skær rødløg i tynde skiver og steg den i lidt olivenolie indtil den bliver gennemsigtig. Tilsæt spinaten og lad den stege med indtil den falder sammen.
  • Tilsæt de stegte grøntsager, hakkede soltørrede tomater og smuldret fetaost i ægmassen.
  • Hæld i muffins forme og top med et lille stykke lufttørret skinke.
  • Bag dem i ovnen i ca. 25 minutter – indtil æggene er stivnet og de har fået lidt farve på toppen.

Indlægget Medelhavsinspirerede madmuffins med spinat og feta blev først udgivet på Malins Mad.

]]>
https://malinsmad.dk/medelhavsinspirerede-madmuffins-med-spinat-og-feta/feed/ 0 19760
Rejesalat med jordbær og pistacie https://malinsmad.dk/rejesalat-med-jordbaer-og-pistacie/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=rejesalat-med-jordbaer-og-pistacie https://malinsmad.dk/rejesalat-med-jordbaer-og-pistacie/#respond Tue, 22 Jul 2025 19:51:22 +0000 https://malinsmad.dk/?p=19180 Hvad sker der mon, hvis man blander sine yndlingsingredienser sammen på et fad og hælder en dressing med citrus og balsamico over? Det kan jeg godt afsløre. Så får man lidt af en favoritsalat. Det her blev en rigtig sommerlig salat med 'knas' fra både sukkerærter og pistacienødder.

Indlægget Rejesalat med jordbær og pistacie blev først udgivet på Malins Mad.

]]>
Hvad sker der mon, hvis man blander sine yndlingsingredienser sammen på et fad og hælder en dressing med citrus og balsamico over? Det kan jeg godt afsløre. Så får man lidt af en favoritsalat. Det her blev en rigtig sommerlig salat med ‘knas’ fra både sukkerærter og pistacienødder. Jordbærrene tilføjer sødme, fetaosten lidt salt, så rejesalaten bliver helt perfekt. Jeg tænker, at både mango og avocado også sagtens kunne passe godt på fadet 😋

Jeg valgte at selv bage mine tomater, men du kan selvfølgelig købe færdige soltørrede tomater, hvis du vil spare tid. Opskriften passer til 2-3 personer som en let hovedret.

Rejesalat med jordbær og pistacie

Portioner

2-3

Portioner
Forberedelse

2

timer 

30

minutter
Færdig på

30

minutter

Ingredienser

  • 500-700 g rejer med skal

  • 125 g sprød salat (f.eks. crispsalat)

  • 150 g blandet snittet kål

  • 200 g jordbær

  • 200 g cherrytomater – friske til ovnbagning eller færdigkøbte soltørrede tomater på glas

  • 125 g sugarsnaps

  • 75 g fetaost

  • En god håndfuld pistacienødder

  • Lidt flagesalt

  • Dressing
  • 2 spsk. olivenolie

  • ½ spsk. balsamicoeddike

  • 1 tsk. honning

  • 1 spsk. presset citron

  • Revet skal fra en økologisk citron

Sådan gør du

  • Hvis du vil lave egne ovnbagte tomater: Skyl tomaterne og del dem i to, Bag dem ved 100 grader varmluft i 2-3 timer med lidt olivenolie og salt, til de er let tørrede og koncentrerede i smagen. Lad dem køle af. Du kan også bruge en airfryer for at spare energi.
  • Tø rejerne op, hvis de er frosne. Pil dem og opbevar dem i køleskabet indtil du skal bruge dem.
  • Snit salaten, og læg den sammen med den snittede kål, de ovn- eller soltørrede tomater, strimlede sugarsnaps og skivede jordbær på et stort fad. Fordel de pillede rejer ovenpå.
  • Rør ingredienserne til dressingen sammen, og hæld den over salaten. Top med smuldret fetaost, hakkede pistacienødder og evt. lidt flagesalt.

Indlægget Rejesalat med jordbær og pistacie blev først udgivet på Malins Mad.

]]>
https://malinsmad.dk/rejesalat-med-jordbaer-og-pistacie/feed/ 0 19180
Peanutmarinerede kyllingespyd https://malinsmad.dk/peanutmarinerede-kyllingespyd/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=peanutmarinerede-kyllingespyd https://malinsmad.dk/peanutmarinerede-kyllingespyd/#respond Thu, 12 Jun 2025 16:39:31 +0000 https://malinsmad.dk/?p=19069 Mad på spyd er som regel et sikkert hit på grillen. Kyllingespyddene her får selskab af en marinade, der virkelig gør noget godt for smagen: soya for det salte, peanutbutter for den dybe smag af peanuts, honning for en snert af sødme, sesamfrø for knas og et lille skud chili, bare fordi.

Indlægget Peanutmarinerede kyllingespyd blev først udgivet på Malins Mad.

]]>
Grillspyd med asiatisk twist
Der er noget helt særligt ved mad på spyd. Det er hyggeligt på en eller anden måde og som regel et sikkert hit på grillen. Når jeg griller, kan jeg godt lide at lave en kombination af kød og grønt og gerne på spyd det hele. Løg, peberfrugt, champignoner, squash og majskolber skåret i stykker fungerer rigtig godt som farverige og velsmagende grøntsagsspyd. Det er nemt tilbehør og en god måde at få masser af grønt ind i måltidet.

Kyllingespyddene får her selskab af en marinade, der virkelig gør noget godt for smagen: soya for det salte, peanutbutter for den dybe smag af peanuts, honning for en snert af sødme, sesamfrø for knas og et lille skud chili, bare fordi.

De peanutmarinerede kyllingespyd er perfekte som hovedret med en frisk salat ved siden af, eller de kan serveres som en del af en sommerlig buffet (eller måske til studenterkørsel, hvis du er så heldig at have en student i huset). Enkelt, lækkert og lige til at hapse.

Peanutmarinerede kyllingespyd

Portioner

4

Portioner
Forberedelse

15

minutter
Færdige på

45

minutter

Ingredienser

  • 700 g kyllingebryst

  • 2 spsk. peanutbutter

  • 2 spsk. soyasauce

  • 2 spsk. olivenolie

  • 1 spsk. sesamolie

  • 1 spsk. honning

  • 1 spsk. sesamfrø

  • 1 tsk. sambal oelek (eller evt. lidt hakket frisk chili)

Sådan gør du

  • Bland alle ingredienser til marinaden, inkl. sesamfrø, sammen i en skål.
  • Skær kyllingen i tern – ca. 1×1 cm – og læg dem i marinaden.
  • Lad det trække i mindst 30 minutter, men gerne længere. (Det kan godt stå i køleskabet hele dagen).
  • Træ kyllingen på grillspyd og grill dem i ca. 10 minutter på den forvarmede grill.

Notes

  • Har du brugt træspyd, så husk at lægge dem i vand i 20-30 min. inden, så de ikke brænder af på grillen.

Følg mig gerne på Instagram, hvis du ønsker mere inspiration til Antiinflammatorisk kost

Indlægget Peanutmarinerede kyllingespyd blev først udgivet på Malins Mad.

]]>
https://malinsmad.dk/peanutmarinerede-kyllingespyd/feed/ 0 19069
Torsk i tomat- og grøntsagssauce https://malinsmad.dk/torsk-i-tomat-og-groentsagssauce/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=torsk-i-tomat-og-groentsagssauce https://malinsmad.dk/torsk-i-tomat-og-groentsagssauce/#respond Wed, 21 May 2025 12:13:02 +0000 https://malinsmad.dk/?p=18174 Dette er en rigtig klassiker i Spanien: Bacalao con tomate. Noget, jeg personligt synes, de er rigtig gode til i Spanien, er at få maden til at smage af meget – selv med få ingredienser. Jeg har dog tilføjet lidt ekstra grøntsager til saucen for at give den både lidt ekstra vitaminer, fibre og fylde i smagen.

Indlægget Torsk i tomat- og grøntsagssauce blev først udgivet på Malins Mad.

]]>
Torsk i tomat (Bacalao con tomate) er en rigtig klassiker i Spanien. Noget, jeg personligt synes, de er rigtig gode til i Spanien, er at få maden til at smage af meget – selv med få ingredienser.

Jeg har dog tilføjet lidt ekstra grøntsager til saucen for at give den både lidt ekstra vitaminer, fibre og fylde i smagen. Jeg hakkede grøntsagerne i helt små tern, så de nærmest forsvandt ind i saucen. Pestoen havde jeg lavet selv (såååå god!), men du kan sagtens bruge en færdiglavet. Retten er hurtigt lavet, men jeg lod saucen simre under låg i noget tid for at give den en lidt mere koncentreret smag.

Server torsk i tomat med fuldkornsris, sorte eller røde ris – eller måske havreris, som også er et godt fuldkornsalternativ.

Torsk i tomat- og grøntsagssauce

Portioner

4

Portioner
Forberedelse

20

minutter
Færdig på

1

time 

Ingredienser

  • 2 store røde peberfrugter

  • 1 aubergine

  • 2 store tomater

  • 1 fed hvidløg

  • 2-3 spsk. olivenolie

  • 2 dåser flåede tomater

  • 2-3 spsk. rød pesto (evt. hjemmelavet)

  • 600 g torsk

  • Salt & peber

  • Evt. lidt hakket frisk persille

Sådan gør du

  • Skyl grøntsagerne og skær dem i meget små tern.
  • Svits presset hvidløg sammen med den ternede peberfrugt og aubergine i olivenolie, indtil auberginen har fået lidt farve.
  • Tilsæt de friske tomater, de flåede tomater og pestoen, og lad saucen simre på lav varme under låg i ca. 30 minutter.
  • Smag saucen til med salt og peber. Læg derefter fisken ovenpå saucen, læg låg på, og lad det simre i yderligere ca. 10 minutter, eller indtil fisken er gennemkogt.
  • Drys lidt salt, peber og evt. friskhakket persille over fisken.
  • Server med fuldkornsris – f.eks. sorte, røde eller havreris, som alle er gode fuldkornsalternativer.

Hvis du ønsker mere inspiration til Antiinflammatorisk kost, har du måske lyst at følge med på Instagram.

Indlægget Torsk i tomat- og grøntsagssauce blev først udgivet på Malins Mad.

]]>
https://malinsmad.dk/torsk-i-tomat-og-groentsagssauce/feed/ 0 18174
Hytteostwrap med laks og avocado https://malinsmad.dk/hytteostwrap-med-laks-og-avocado/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=hytteostwrap-med-laks-og-avocado https://malinsmad.dk/hytteostwrap-med-laks-og-avocado/#comments Thu, 01 May 2025 07:47:25 +0000 https://malinsmad.dk/?p=18627 Der popper tit forskellige madtrends op på de sociale medier. Jeg er som regel temmelig langsom til at opfange dem, og mange gange får jeg dem slet ikke prøvet af, før de er havnet i glemmebogen. Men første gang jeg så disse hytteostwraps, tænkte jeg, at det nok var en opskrift for mig. Og for jer

Indlægget Hytteostwrap med laks og avocado blev først udgivet på Malins Mad.

]]>
Der popper tit forskellige madtrends op på de sociale medier. Jeg er som regel temmelig langsom til at opfange dem, og mange gange får jeg dem slet ikke prøvet af, før de er gået “af mode” igen og havnet i glemmebogen. Men første gang jeg så disse hytteostwraps, tænkte jeg, at det nok var en opskrift for mig. Og for jer.

Wrapsene kan laves på uendelig mange måder, og jeg kan især godt lide den version, hvor man blander grøntsager i dejen. Da jeg rørte 250 g søde kartofler i, tænkte jeg, at det måske var lidt risikabelt – ville dejen overhovedet holde sammen? Men resultatet blev overraskende godt, og wrapsene er nemme at rulle uden at gå i stykker.

Selve basen i dejen er æg og hytteost, og derfra er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan tilsætte. Hakket grønkål. Revet broccoli. Rødbede. Fintsnittet spidskål. En kombination af spinat og peberfrugt. You name it!

Fyldet kan også varieres efter smag og humør. Denne gang fyldte jeg dem med blandt andet røget laks og avocado. Men hvis du er mere til kylling – eller foretrækker en vegetarversion – er der masser af muligheder med f.eks. bønner eller tofu.

Jeg er ret begejstret for konceptet. Vi er midt i sæsonen for lange cykel- og vandreture, og de her wraps er oplagte som madpakke! De er fyldt med sunde proteiner, fibre og vitaminer, og de mætter længe – det kan jeg godt hilse og sige.

Jeg har også testet, om de holder sig godt til dagen efter, ved at pakke en wrap ind i husholdningsfilm. Det gør de bestemt! Vi har planlagt en lang cykeltur her i weekenden, og jeg er allerede begyndt at overveje, hvad jeg skal fylde dem med denne gang.

Hvis du prøver opskriften – måske med dine egne variationer – må du endelig dele resultatet med mig. Jeg vil elske at se, hvad du finder på!

Hytteostwrap med laks og avocado

Portioner

2

Portioner
Forberedelse

20

minutter
Færdige på

1

time 

Ingredienser

  • 150 g hytteost

  • 4 æg

  • 250 g sød kartoffel, groft revet

  • 1 spsk. chiafrø

  • en håndfuld frisk basilikum

  • salt & peber

  • evt. et par spsk. solsikkekerner

  • Fyld
  • 100 g varmrøget laks

  • 50 g blandet, sprød salat

  • 1 avocado

  • et par spsk. friskklippet karse

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader (alm. ovn, ikke varmluft).
  • Blend hytteost og æg sammen i en blender, til massen er ensartet. Tilsæt groft revet sød kartoffel, chiafrø og hakket basilikum. Smag til med salt og friskkværnet peber.
  • Fordel blandingen jævnt på en bageplade med bagepapir – brug evt. en dejskraber.
    Drys eventuelt lidt solsikkekerner over. Bag i ovnen i ca. 30 minutter, til wrappen er fast og let gylden. Lad den køle helt af, før du forsigtigt trækker bagepapiret af.
  • Læg dit fyld i en stribe midt på wrappen, rul den stramt sammen, og skær den i to lige store stykker med en skarp kniv.

Indlægget Hytteostwrap med laks og avocado blev først udgivet på Malins Mad.

]]>
https://malinsmad.dk/hytteostwrap-med-laks-og-avocado/feed/ 2 18627
Gambas al ajillo https://malinsmad.dk/gambas-al-ajillo/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=gambas-al-ajillo https://malinsmad.dk/gambas-al-ajillo/#respond Thu, 13 Feb 2025 13:16:51 +0000 https://malinsmad.dk/?p=18030 Gambas al ajillo er store rejer svitset i rigeligt med olivenolie, masser af hvidløg og lidt chili. Du kan evt. servere dem som en lille forret - selv laver jeg dem ofte, når jeg laver spanske tapas, hvor de ofte bliver et af måltidens højdepunkter.

Indlægget Gambas al ajillo blev først udgivet på Malins Mad.

]]>
Endnu en opskrift som er inspireret af vores sidste ferie – vores lille smuttur til Spanien og Andalusien i slutningen af januar. Fra nu af vil jeg ikke kunne spise denne ret uden at tænke på min fantastiske veninde. Under vores dage sammen i Spanien bestilte hun disse rejer til hvert eneste måltid. Og da vi skulle mødes sidste weekend til et tapas-sammenskudsgilde, havde hun selvfølgelig disse rejer med 😋. Og jeg forstår hende godt – gambas al ajillo smager bare såååå godt, og man kan næsten ikke få nok.

Gambas al ajillo

De rejer, min veninde bestilte gang på gang, var dog Gambas al pil pil. Forskellen på ‘pil pil’ og ‘al ajillo’ er ikke ret stor. Når man laver pil pil, tilsætter man også paprika, når man steger olien.

Jeg har fundet ud af, at denne ret oprindeligt stammer fra Madrid, og hemmeligheden bag at lykkes med retten er langsomhed. Hvis man svitser hvidløget for hurtigt eller ved for høj varme, er der risiko for, at det bliver bittert. Og ærligt talt, det smager ret lækkert at dyppe brødet i olien. Hvis altså olien ikke er bitter.

Den chili, jeg har brugt i opskriften, hedder Piri Piri. Det er en tørret og meget stærk chili, som man steger hel sammen med hvidløget, så olien får smag. Min mand, som elsker chili og stærk mad, bed i én af dem, men jeg tror ikke, han gør det igen 😉.

Gambas al ajillo

Portioner

2

Portioner
Forberedelse

10

minutter
Færdige på

20

minutter

Ingredienser

  • 225 g tigerrejer

  • ½ dl olivenolie

  • 4 chili piri piri

  • 4-5 fed hvidløg

  • Flagesalt

  • Frisk hakket persille

Sådan gør du

  • Pil rejer og hvidløg og skær hvidløg i skiver.
  • Hæld olien i en stegepande og tænd komfuret på meget lav varme. Tilsæt hvidløg og chili og lad dem stege (ved så svag varme, at man næsten ikke kan mærke, at de steger) i 15 minutter.
  • Tilsæt derefter rejerne og skru op for fuldt blus i ca. 30 sekunder.
  • Tag rejerne fra varmen, hæld dem op sammen med olien i små skåle og drys med lidt flagesalt og hakket persille.

Indlægget Gambas al ajillo blev først udgivet på Malins Mad.

]]>
https://malinsmad.dk/gambas-al-ajillo/feed/ 0 18030
Laksehapsere med dild og rucola https://malinsmad.dk/laksehapsere/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=laksehapsere https://malinsmad.dk/laksehapsere/#respond Mon, 03 Apr 2023 13:41:15 +0000 https://malinsmad.dk/?p=16223 En lækker lille laksehapser, som er både nem og hurtig at lave. De små hapsere kan forberedes i god tid – gerne allerede dagen før – og så skal de bare skæres op, for de serveres. Måske en idé til påskefrokosten?

Indlægget Laksehapsere med dild og rucola blev først udgivet på Malins Mad.

]]>
En lækker lille laksehapser, som er både nem og hurtig at lave. De små hapsere kan forberedes i god tid – gerne allerede dagen før – og så skal de bare skæres op, for de serveres.

Måske en idé til påskefrokosten?

Laksehapser

Portioner

4

Portioner
Forberedelse

20

minutter
Færdige på

2

timer 

Ingredienser

  • 160 g koldrøget laks i skiver

  • 25 g baby rucola

  • 1 dl græsk yoghurt 2%

  • 1 krukke frisk dild (ca. 1 dl hakket)

  • Revet skal fra 1 økologisk citron

  • salt & peber

Sådan gør du

  • Læg skiverne med laks ‘forskudt’ ovenpå hinanden ovenpå et stykke husholdningsfilm.
  • Hæld den græske yoghurt i et kaffefilter og lad den dryppe af en halvtimes tid, så at yoghurten bliver tyk. Bland den sammen med revet citronskal og fint hakket dild.
  • Bred yoghurtdressingen ud over laksen. Krydr med peber og evt. en smule salt. Fordel rucolaen ovenpå.
  • Rul laksen sammen til en lang pølse og pak den ind i husholdningsfilmen. Lad den hvile i køleskabet i mindst 2 timer (men gerne længere) før du skær den op i skiver. Dekorer gerne med lidt frisk dild.

Indlægget Laksehapsere med dild og rucola blev først udgivet på Malins Mad.

]]>
https://malinsmad.dk/laksehapsere/feed/ 0 16223
Bradepandemad https://malinsmad.dk/bradepandemad/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=bradepandemad https://malinsmad.dk/bradepandemad/#comments Wed, 01 Mar 2023 13:00:40 +0000 https://malinsmad.dk/?p=16034 Bradepanden er meget dekorativ at stille på bordet, det rene farvefyrværkeri. I opskriften har jeg skrevet sådan cirka, hvad jeg selv brugte til min bradepande, men du kan selvfølgelig bruge hvad du har af grøntsager. Spidskål eller pastinakker, broccoli eller persillerod, rødbeder eller knoldselleri... kun fantasien (og dit køleskab) sætter grænser.

Indlægget Bradepandemad blev først udgivet på Malins Mad.

]]>
Det her blev et hit her hjemme. Bradepandemad – det er bestemt ikke sidste gang, vi laver det! For den der stod i køkkenet (mig) var det nemt at lave, og for dem der spiste det, var der mulighed for at skabe en tallerken helt efter egen smag. Dem der ikke kunne lide jordskokker (Nicolai) kunne gå udenom dem, og dem der eeeelsker jordskokker (mig) kunne tage lidt ekstra af lige dem.

Når jeg lavede denne middag, fyldte jeg to bradepander med grøntsager. Den ene spiste vi samme aften, og den anden gemte vi til dagen efter. Ingen brokkede sig over, at vi skulle spise dette to dage i træk! Bradepanden er meget dekorativ at stille på bordet, det rene farvefyrværkeri. I opskriften har jeg skrevet sådan cirka, hvad jeg selv brugte til min bradepandemad, men du kan selvfølgelig bruge, hvad du har af grøntsager. Spidskål eller pastinakker, broccoli eller persillerod, rødbeder eller knoldselleri… kun fantasien (og dit køleskab) sætter grænser. Men jeg vil ikke råde dig til at gå på kompromis med fetaosten og pestoen, for det var lige prikken over i!

Bradpandemiddag

Portioner

3-4

Portioner
Forberedelse

20

minutter
Færdig på

1

time 

Ingredienser

  • 4 kartofler

  • 2 søde kartofler

  • 200 g jordskokker

  • 200-300 g frisk rødkål

  • 2-3 gulerødder

  • 1 porre

  • 1 håndfuld rosenkål

  • 1 dåse kikærter

  • 1 citron

  • 250 g Cherrytomater

  • 2-3 spsk. olivenolie

  • 2 tsk. timian

  • Salt & peber

  • 75 g fetaost

  • 1 dl oliven

  • Pesto med grønne ærter
  • 150 g grønne ærter

  • 2-3 spsk. olivenolie

  • Revet skal fra en øko citron + 2 spsk. saft

  • Salt & peber

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Gør grøntsagerne i stand og skær dem i lidt større stykker. Fordel dem på en bradepande sammen med de skyllede kikærter.
  • Hæld olivenolie over og krydr med salt, peber og timian. Bag grøntsagerne i ovnen i ca. 30-45 minutter, eller indtil de er møre og har fået lidt farve.
  • Blend under tiden ingredienserne til pestoen sammen.
  • Tag bradepanden ud af ovnen, når grøntsagerne er færdige, og fordel fetaost, oliven og pesto mellem/over grøntsagerne. Server med det samme. (De grillede citroner kan presses over grøntsagerne).

Indlægget Bradepandemad blev først udgivet på Malins Mad.

]]>
https://malinsmad.dk/bradepandemad/feed/ 2 16034
Kyllingefrikadeller med tomat og koriander https://malinsmad.dk/kyllingefrikadeller-med-tomat-og-koriander-2/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=kyllingefrikadeller-med-tomat-og-koriander-2 https://malinsmad.dk/kyllingefrikadeller-med-tomat-og-koriander-2/#respond Wed, 09 Nov 2022 17:58:48 +0000 https://malinsmad.dk/?p=15285 Jeg forstår det simpelthen ikke... Jeg var helt sikker på at denne opskrift lå på hjemmesiden, jeg var helt sikker på, at jeg havde lagt den på for længst. Men nu har jeg læst hjemmesiden igennem både forfra og bagfra, og den ER her bare ikke. Det er en fejl. For selvfølgelig skal denne skønne opskrift på siden!

Indlægget Kyllingefrikadeller med tomat og koriander blev først udgivet på Malins Mad.

]]>
Jeg forstår det simpelthen ikke… Jeg var helt sikker på at denne opskrift lå på hjemmesiden, jeg var helt sikker på, at jeg havde lagt den på for længst. Men nu har jeg læst hjemmesiden igennem både forfra og bagfra, og den ER her bare ikke. Det er en fejl. For selvfølgelig skal denne skønne opskrift på siden!

Opskriften stod bagpå en dåse tomater, som jeg købte for omtrent 20 år siden i Australien. Og jeg har gemt den. Den har siden den gang ligget i min opskriftsmappe og der ligger den jo godt. Problemet er bare, at der ikke er mange andre der får gavn af den, hvor den ligger. Derfor kommer den nu også til at ligge på min hjemmeside.

Jeg har lavet lidt om i opskriften, for at få den at passe lidt bedre ind i mit køkken og på min hjemmeside. Det er ikke de store justeringer, jeg har lavet, men lige de justeringer der skal til, for at opskriften skal blive ‘Malins mad’. Den er lidt thai-inspireret og hvis du er på ‘team koriander’ er dette nok en opskrift for dig. Opskriften indeholder nemlig en del koriander. Og det er vel så med koriander, enten elsker man det eller så kan man ikke fordrage det. Det er en af de krydderier der virkelig deler vandene. Og hvis du tilhører den sidste kategori, den der ikke bryder sig om koriander, kan du skifte den ud mod en ordentlig håndfuld bredbladet persille.

Og nu vi kigger på opskrifter fra emballage i Australien, synes jeg da også at du skal tage et kig på disse kyllingebøffer 🙂 . Den opskrift tog jeg fra er fra en pose tyrkisk brød, den gang jeg boede i Australien.

Kyllingefrikadeller med tomat og koriander

Portioner

4

Portioner
Forberedelse

15

minutter
Færdig på

30

minutter

Ingredienser

  • Til kyllingefrikadellerne
  • 400 g hakket kylling

  • 2 spsk. peanutbutter

  • 1 spsk. soja

  • ½ krukke fint hakket koriander (eller bredbladet persille)

  • ½ tsk. salt

  • 1 dl havregryn

  • 1 æg

  • 1 spsk. rød karry

  • 1 fed presset hvidløg

  • Til tomatsaucen
  • 2 dåser hakkede tomater

  • 1 hønsebouillon terning

  • ½ krukke hakket frisk koriander (eller bredbladet persille)

Sådan gør du

  • Start med at blande ingredienserne til frikadellerne sammen i en skål.
  • Hæld de hakkede tomater i en gryde og tilsæt bouillonterning og den hakkede koriander. Bring det hele i kog og skru ned for varmen.
  • Form med en ske farsen til små frikadeller (ca. samme størrelse som en valnød) og læg dem ned i saucen.
  • Lad frikadellerne koge i ca. 15 minutter under låg og server dem i saucen sammen med kogte, brune ris.

Indlægget Kyllingefrikadeller med tomat og koriander blev først udgivet på Malins Mad.

]]>
https://malinsmad.dk/kyllingefrikadeller-med-tomat-og-koriander-2/feed/ 0 15285
Fuldkornspasta med svampesauce https://malinsmad.dk/fuldkornspasta-med-svampesauce-2/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=fuldkornspasta-med-svampesauce-2 https://malinsmad.dk/fuldkornspasta-med-svampesauce-2/#respond Wed, 28 Sep 2022 06:00:00 +0000 https://malinsmad.dk/?p=15046 Jeg køber ofte tørrede svampe, da de holder længe og derfor er gode til at altid have hjemme. Kantareller og Karl Johan er favoritterne her hjemme og denne opskrift har jeg lavet med en pose tørrede Karl Johan. Man kan også bruge helt almindelige, friske champignoner, hvis man ønsker det.

Indlægget Fuldkornspasta med svampesauce blev først udgivet på Malins Mad.

]]>
Jeg bliver helt grøn af misundelse, når mine sociale medier i denne tid fyldes med billeder af svampe. Jeg gad godt have en fryser, der bugnede af skovens fund, men jeg ved ikke hvorfor, jeg kommer bare ikke afsted. År efter år planlægger jeg en tur i svampeskoven, men den bliver aldrig til noget …

Jeg er lige så dårlig til at fylde spanden med brombær, når det er sæson, og hindbærrene får jeg heller ikke i fryseren. Jeg har nok ikke helt den tålmodighed, der skal til, og så er jeg lidt for glad for bær. De ryger nemlig direkte i munden – jeg kan simpelthen ikke styre mig – og så er der pludselig ikke flere tilbage.

Så er det jo heldigt, at man kan købe sig til det meste, selvom jeg nu helst havde haft min egen høst. Svampe køber jeg ofte tørrede, fordi de holder længe og derfor er gode at have på lager. De kan bruges til rigtig meget, for eksempel i denne cremede svampesuppe med rodfrugter. Kantareller og Karl Johan er favoritterne herhjemme.

Denne opskrift er lavet med en pose tørrede Karl Johan, men du kan også bruge helt almindelige champignoner. Bruger du tørrede svampe, skal de lægges i blød i vand i mindst 30 minutter, før de tilsættes. Friske svampe skylles og skæres i mindre stykker.

Er du vild med pasta? Så kan du måske også lide min egen favorit; grønkålspastaen. Den er om muligt endnu hurtigere at få på bordet.

Fuldkornspasta med svampesauce

Portioner

4

Portioner
Forberedelse

15

minutter
Færdig på

20

minutter

Ingredienser

  • 50 g valnødder

  • 50 g cashewnødder

  • 2½ dl havredrik

  • 300 g svampe (modsvarer ca. 30 g tørrede)

  • 1-2 spsk. olivenolie

  • ½ rødløg

  • Revet skal fra 1 økologisk citron

  • 1 fed hvidløg

  • 1 dl revet parmesan

  • tørret chili

  • salt & peber

  • presset citron

  • 300-400 g fuldkornspasta

Sådan gør du

  • Læg svampene i en skål med kold vand i mindst 30 minutter, hvis du bruger tørrede svampe. Lad dem dryppe godt af, før du skal bruge dem. (Læg dem evt. i blød allerede om morgenen, så er de klare til at bruges til aftenmaden). Hvis du bruger champignoner eller anden frisk svamp, skyl dem ordentligt og skær dem i mindre stykker.
  • Kog pastaen al dente ifølge instruktionerne på pakken.
  • Blend valnødderne og cashewnødderne sammen med havredrikken til en ‘nøddemælk’. Stil til side.
  • Steg svampene i olivenolien sammen med fint hakket rødløg, presset hvidløg og citronskal i en lille gryde. Hæld nøddemælken i gryden og tilsæt revet parmesan. Smag af med chili, salt og peber og friskpresset citron.
  • Servere svampesaucen med den kogte pasta og evt. en lille skål med revet parmesan, citron skåren i både og lidt ekstra chili, til dem der kan lide stærk mad.

Indlægget Fuldkornspasta med svampesauce blev først udgivet på Malins Mad.

]]>
https://malinsmad.dk/fuldkornspasta-med-svampesauce-2/feed/ 0 15046