Lektion 33 – løse ender

I forbindelse med midtvejsevalueringen d. 15. november, fik jeg ikke kun positiv feedback men også konstruktive input til ønsker om kommende indhold. Det meste af det har jeg været omkring siden, men der er stadig et par løse ender, som jeg i dette indlæg ønsker at samle op på.

Der blev blandt andet spurgt ind til grøntsager – hvilke grøntsager som var sundest og om man evt. kunne komme til at overspise grøntsager. Man kan få for meget af alt, men jeg har aldrig hørt om nogen der har spist sig syg i for mange grøntsager. Som svar på både om man kan spise for meget og om der er nogle grøntsager der er sundere end andre, vil jeg svare, at man skal sørge for at spise varieret. Selv om kål er noget af de sundeste og mest antiinflammatoriske grøntsager der findes, er det vigtig at spise varieret og også inkludere andre grøntsager end kål i sin kost. Ingen grøntsag (eller frugt) indeholder samtlige vitaminer eller mineraler, men sammen, kan de lave en ret god multivitamin pille 😉 Man bør dog fremfor alt prioritere grove grøntsager og rodfrugter fremfor de helt fine som icebergsalat og agurk.

Der er også blevet spurgt om overspisning i forhold til inflammation og om de mange grøntsager kan indebære en risiko for overspisning. Når man taler om overspisning og inflammation er det oftest i forbindelse med at man spiser mere end man kan forbrænde, ekstra kalorier som resulterer i oplagring af energi som fedt. Overvægt er en af de faktorer som medvirker til øget inflammation. Grøntsager er dog som regel meget fattige på kalorier, og derfor er det svært at få for mange kalorier gennem grøntsager.

Olier har vi egentlig været forbi, men hvordan er det med at stege i rapsolie? Det har været en del snak om hvilke olier som er mest varmestabile (fedsyrerne ved en del af olierne omdannes til sundhedsskadelige transfedtsyrer ved opvarmning til høje temperaturer) og den seneste forskning viser at f.eks. olivenolie er mere varmestabil end man tidligere har troet. Så olivenolie er ikke blot et godt valg til salaten men også til stegning. Det samme gælder rapsolien, som også er udmærket at stege i. Hvis du ønsker at vide mere om de forskellige madolier og hvad de egner sig til, er der en fin artikel på Forbrugerrådet Tænk’s hjemmeside.

Uh, ost… Spørgsmålet om ost, kommer egentlig ikke bag på mig, da det virkelig er en af de varme kartofler når man taler om antiinflammatorisk kost – vi vil helst ikke undvære ost. Må man spise ost? Og hvilken ost er bedst? Ost indeholder som regel en hel del mættet fedt, og mængden ost bør derfor begrænses. Ved fremstilling af ost bruger man dog ofte de samme lactobacillus bakterier som starterkultur som man bruger i produktion af A38 og Cultura. Derfor kan hårde oste lavet på upasteuriseret mælk, f.eks. parmesan, være et godt alternativ i en antiinflammatorisk kost. I mindre mængder på grund af den høje fedtprocent.

Jeg spurgte også i evalueringen om I savnede en FB-gruppe for at sparre med de andre. Da langt de fleste af jer svarede nej, besluttede jeg at ikke ændre på mit udgangspunkt, men valgte at holde fast i den personlige sparring via mail. Så husk at brug den, hvis I har brug for lidt sparring før vi snart runder de 12 uger af…