Lektion 13 – Vi stiller ur og havemøbler tilbage

Mange af os kender nok huskereglen: Havemøblerne frem, uret frem. Havemøblerne tilbage, uret tilbage. Det er i hvert fald en regel jeg selv bruger for at huske om uret skal frem eller tilbage, nu hvor vi rammer vintertiden. Men oveni denne huskeregel har jeg lagt også en anden huskeregel; nemlig den med D-vitaminer. Samtidig med at jeg stiller uret og havemøblerne tilbage, begynder jeg at tage et tilskud av D-vitamin. Og det bliver jeg ved med, indtil uret og havemøblerne stilles frem igen.

For D-vitamin er et vitamin som der faktisk anbefales at vi får som tilskud. Kroppen danner selv D-vitamin ved hjælp af solen, men da solen står så lavt her Norden på denne tid af året, kan kroppen slet ikke danne de mængder D-vitamin vi har brug for vinteren igennem. D-vitamin findes også i mindre mængde i f.eks. fed fisk som laks, sild og makrel samt i æg, men det er nærmest umuligt at få nok vitamin D gennem kosten.

Flere undersøgelser viser, at rigtig mange dansker har et for lavt D-vitamin niveau i blodet om vinteren. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen nu, at alle voksne og børn fra 4 år tager et kosttilskud med 5-10 μg vitamin D3 i perioden oktober-april. Vitamin D behøves blandt andet for at kroppen skal kunne optage calcium og brist på vitaminet kan derfor medvirke til større risiko for knogleskørhed og forringet balance og muskelstyrke. Men det er også særdeles vigtigt for vores immunforsvar!

Vitaminet er fedtopløseligt hvilket betyder at overskuddet ikke forsvinder med urinen, men lagres i kroppen. Derfor skal man være opmærksom på at heller ikke få for meget. For meget D-vitamin kan bidrage til at optaget af calcium bliver for højt og overskuddet risikerer at ende der hvor det ikke hører hjemme, f.eks. i nyrer og lunger. Den maksimale daglige dosis for D-vitamin for voksne mennesker er 100 μg. Hvis du tager et tilskud af D-vitamin, skal du derfor lige sikre dig at du ikke også får D-vitamin gennem andre vitaminer eller tilskud.

Så hvis du har et ønske om at styrke dit immunforsvar i vinter (og de kommende vintre) kan det være en god idé at tage huskereglen i brug: Ur og havemøbler tilbage – D-vitaminerne frem.