Velkommen til dette 12-ugers-forløb i antiinflammatorisk kost. Under 12 uger vil der løbende blive publiceret og frigivet nyt indhold her på siden og du kan allerede nu få et lille indblik i, hvad der venter. Der bliver åbnet op for en ny ‘lektion’ 2-4 gange om ugen.
Vi går langsomt frem, da tanken er, at kostomlægningen ikke skal komme til at fylde ret meget i din hverdag. Måske synes du, at det går meget langsomt i starten, men bare rolig, vi skal nok komme hele vejen rundt.
Forløbet bygger på den antiinflammatoriske kostpyramide og på mine egne erfaringer med en kostomlægning. I min “kost-verden” er der ikke noget der er forbudt, men jeg tror på, at det handler om at finde en sund balance i både kost og livsstil. Det her er ikke en ‘kur’, men en livsstilsændring der gerne skal holde resten af livet. Derudover er der ikke nogen ‘one-size-fits-all’ når det handler om kost, så du skal også igennem de 12 uger huske at lytte til din egen krop og til de signaler, den giver dig.
Der er mange måder at starte på, men vi starter helt fra start! Hvis du har spørgsmål til indholdet eller forløbet generelt, er du altid velkommen at sende mig en mail på support@malinsmad.dk
Rigtig god fornøjelse!