Hjemmelavet julegranola

Hvis du begynder at blive lidt træt af risengrød til morgenmad her i december måned, kan jeg måske friste med lidt hjemmelavet granola? En granola med smag af julekrydderier, selvfølgelig. Spis den på lidt A38 eller Kefir eller drys den over din havregrød, for at få lidt knas. Knas er altid godt!

Hjemmelavet julegranola

Portioner

15

portioner
Forberedelse

10

minutter
Færdig på

35

minutter

Ingredienser

  • 1 dl mandler

  • 1 dl hasselnødder

  • 1 dl kokosmel

  • 1 dl solsikkekerner

  • ½ dl sesamfrø

  • ½ dl vand

  • 1 spsk. honning

  • 2 spsk. kokosolie

  • 1 tsk. ingefær

  • 1 tsk. kanel

  • ½ tsk. nelliker

  • ½ tsk. kardemomme

  • 1 knsp. salt

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 150 grader.
  • Hak hasselnødder og mandler groft og bland det sammen med kokosmel, solsikkekerner og sesamfrø i en skål.
  • Kog vandet op i en lille gryde, tag det fra varmen og tilsæt kokosolie, honning og krydderier.
  • Rør vandet med krydderierne i skålen med nødder og kerner. Bland godt sammen.
  • Hæld granolaen ud på et stykke bagpapir på en bagerist og rist den i ovnen i 20-25 minutter, indtil den har fået en gylden farve. Rør rundt et par gange i løbet af tiden.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*