Blåbærgrød med kokos

Jeg er faktisk rigtig god til at spise varieret. Jeg spiser rigtig mange forskellige grøntsager, rodfrugter og bælgfrugter af forskellige slags i mange farver. Jeg er også god til at variere mine kulhydrater og veksler mellem fuldkornsris, sorte ris, røde ris, quinoa (rød, hvid og sort), perlespelt, perlebyg, couscous og boghvede. Og jeg frosser i lækker frugt.

Når det kommer til morgenmaden, er jeg dog enormt firkantet. Jeg vil have min havregrød med hakkede mandler, og hverken nybagte boller eller grønne smoothies lokker på dette tidspunkt af dagen. Men det sker at jeg prøver noget nyt. Som her, med en blåbærsgrød.

Blåbærsgrød med kokos

Portioner

1

portion
Forberedelse

10

minutter
Færdig på

10

minutter

Ingredienser

  • 1 dl grove havregryn

  • 1 spsk. kokosolie

  • 1½ dl havremælk

  • ½ dl blåbær

  • 1 knsp. kardemomme

  • 1 dadel

  • ½ dl kokosmel (reklamelink)

  • lidt salt

Sådan gør du

  • Smelt kokosolien i en lille gryde og vend havregrynene heri. Steg dem på svag varme indtil de har fået lidt farve.
  • Tilsæt havremælk, blåbær, kardemomme, kokos og en finthakket dadel.
  • Lad grøden simre indtil den har den rigtige konsistens og smag af med lidt salt.
  • Server grøden varm med valgfri topping (f.eks. skivet banan, kokoschips og blåbær).

Hvis du er til morgenmad som kan forberedes aftenen før, kan du måske lide denne Chiagrød med blåbær og mango eller denne Overnight oats med hindbær.

En kommentar

  1. Pingback: Havregrød med et twist - Malins Mad - sund start på dagen

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*